GrønlandsBANKEN har fortsat kongerigets tredjebedste risikoprofil
11. maj 2016

GrønlandsBANKENs risikoprofil er fortsat den tredjebedste ud af 67 pengeinstitutters risikoprofiler i kongeriget Danmark. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Bank Research, som blev offentliggjort i Børsen den 4. maj.

Her har GrønlandsBANKEN nemlig fået 275 point på risikoindekset, hvor det handler om at score lavest. I undersøgelsen er GrønlandsBANKEN kun overgået af Borbjerg Sparekasse og Klim Sparekasse, der har fået henholdsvis 247,5 og 250 point.

Vigtigste liste

Bank Researchs liste bliver af eksperter betegnet som ”bankernes vigtigste”. I forbindelse med udgivelsen af sidste års risikoanalyse fortalte Business.dk’s daværende finansredaktør Peter Nyholm, hvad bankkunder og investorer kan bruge listen til:

- Som privat forbruger eller virksomhedsejer er det rigtig interessant at kigge nærmere på listen, fordi man kan bruge den til at overveje, hvordan man placerer sine penge bedst muligt i banker, som er de mest solide på markedet, fortæller Peter Nyholm og fortsætter:

- Du får et rigtig godt overblik over, hvor solid bankens bog er, så på den måde er listen et godt redskab. Det er godt at vide, om man er i en sund eller i en mindre sund bank. Både i forhold til at sikre sin egen formue fremadrettet og sikre sine aktieinvesteringer, vurderer Peter Nyholm.

Solid bank

Om årets undersøgelse udtaler GrønlandsBANKENs direktør Martin Kviesgaard:

– Det er naturligvis fint, at vi igen i år ligger i den gode ende af undersøgelsen, men for os er det ikke så vigtigt, om vi er nr. 3, 10 eller 20. Det er mere væsentligt, at vi som en solid bank kan være med, når vores kunder i Grønland skal investere og har brug for at låne penge, siger Martin Kviesgaard.

Bank Researchs analyse er baseret på 21 nøglefaktorer som for eksempel gearing, solvensgrad og basisresultat hentet fra bankernes årsregnskaber. Og undersøgelsen er et tegn på, at GrønlandsBANKEN fortsat har en stærk profil på alle parametre.


Tilbage

» GrønlandsBANKEN har målbart taget stilling til fordel for sundhed

» Flere nyheder fra GrønlandsBANKEN

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;