GrønlandsBANKEN modtager for anden gang pris for bedste CSR rapportering
06. september 2022

Det er anden gang på fire år, at GrønlandsBANKEN modtager en pris for sin årlige rapportering på CSR-området. Prisen uddeles til de bedste rapporteringer blandt små og mellemstore virksomheder, der er medlem af UN Global Compact (SMV COP). Det er Global Compact Network Denmark, der sammen med Danske Revisorer FSR, som uddeler prisen.

I begrundelsen for prisen skrives der: ”’Redegørelse for samfundsansvar 2021’ fremhæves for en grundig rapport med relevante og detaljerede oplysninger og en god sammenkædning til verdensmålene. Rapporten er på 44 sider, og brugen af verdensmål kan ses på s. 8-9, hvor de er delt op i de primære og sekundære verdensmål, GrønlandsBANKEN arbejder med. Brugbare data supplerer redegørelsen godt, og der gives en god introduktion til EU’s disclosureforordning, og hvad det betyder for GrønlandsBANKEN, når de frivilligt vælger at følge kravene. Bæredygtig finans introduceres på en letforståelig måde i rapporten, og sammen med compliance bliver det beskrevet på s. 10-11. På datasiden er der sket en forbedring, blandt andet inden for data om klimapåvirkninger, som er værd at fremhæve.”

”At få prisen igen i 2022 er en glædelig anerkendelse af vores oplysningsarbejde om mange af de initiativer vi tager på hele CSR området. At leve op til anbefalingerne fra Bæredygtig Finans er svært for mange pengeinstitutter, og vi forsøger efter bedste evne at gøre det forståeligt, enkelt og præcist. Det er med til at gøre relationen med omverdenen relevant. I sidste ende vil det være til gavn for vores kunder, samfundet og aktionærer.” udtaler Administrationsdirektør Carsten Th. Pedersen, som også er bankens CSR ansvarlige. ”At vi så også er det eneste pengeinstitut på listen gør mig stolt, og viser at arbejdet med samfundsansvar bæredygtighed i banken bemærkes og betyder noget,” slutter Carsten Th. Pedersen.

Global Compact Network Denmarks egen nyhed kan læses her.

GrønlandsBANKENs CSR rapport kan læses her.


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;