Hvad skal vi vide om vores kunder?

 

Hvad skal vi vide om vores kunder?

Reglerne kræver, at vi har kendskab til alle vores kunder – det gælder uanset, hvem du er, og hvad du bruger banken til. Vi er derfor forpligtet til at kontrollere din identitet og vil typisk bede om at se en form for ID.

Derudover skal vi også vide, hvad dit formål er med at have bank hos os, og hvor meget du forventer at bruge vores ydelser. Hvis der er tvivl om, hvorvidt de oplysninger, vi har, er fyldestgørende eller opdaterede, vil vi spørge ind igen.

Hvis dit statsborgerskab ikke fremgår af vores nuværende oplysninger, vil vi også spørge om dette. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne dokumentere eventuel skattepligt uden for Grønland.

 

Hvilken type ID skal du fremvise?

Vi vil typisk anmode om følgende typer legitimation:

  • En kopi af din bopælsattest, der viser din nuværende adresse.
  • Et billede af billedsiden i dit gyldige pas eller kørekort, så dit navn, billede og CPR-nummer er synligt.

Selvom du har været kunde hos os i mange år, vil vi stadig bede om disse oplysninger, hvis vi ikke har modtaget dem tidligere, eller hvis det er udløbet. Oplysningerne sendes sikkert via din netbank, hvor du logger ind med MitID.

 

Hvad skal du svare på?

Hvis du er ny kunde, vil du blive bedt om at udfylde en formular, hvor du skal angive dit formål med at blive kunde hos os og give oplysninger om, hvordan du forventer at bruge bankens ydelser i et typisk år.

Er du allerede kunde, vil vi løbende spørge dig om de produkter og tjenester, du planlægger at benytte, dine forventninger til betalinger på din konto, samt dine almindelige transaktioner. Vi vil også spørge, om du forventer at indsætte kontanter eller overføre penge til udlandet.

Hvis der sker betydelige ændringer i din brug af vores banktjenester, er vi forpligtet til at reagere.

 

Sådan beskytter vi dine oplysninger

Vi tager hånd om dine oplysninger med stor omhu. Din tillid til, at vi håndterer dine data fortroligt, er afgørende for os. Vi overholder naturligvis de strenge lovkrav til beskyttelse af persondata, så du kan føle dig helt tryg som kunde.

Du kan finde mere information om, hvordan vi behandler dine persondata via linket her: https://www.banken.gl/da/privat/priser-og-vilkar/behandling-af-persondata/

 

Hvad vi aldrig spørger om

Selvom vi kan bede om legitimation eller oplysninger om din økonomi, er der visse ting, vi som bank aldrig vil spørge dig om – hverken via telefon, mail eller sms. Det drejer sig om:

  •      Dine kortoplysninger
  •      Dine personlige adgangskoder
  •      Dit MitID login

På Sikkerdigital.dk, som drives af Digitaliseringsstyrelsen, kan du finde gode råd til, hvordan du kan opdage svindel gennem f.eks. mails, sms’er eller opkald.

 

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;