Mastercard

Med et GrønlandsBANK MasterCard kan du handle over 29 mio. steder i verden. Alene i Grønland og Danmark kan du bruge kortet i tilsammen tusindvis af supermarkeder, restauranter, butikker og selvfølgelig på nettet.

Mastercard Debit kort, har den fordel, at du højest kan bruge det beløb, du har til rådighed på kontoen. Beløbet bliver trukket på din konto med det samme, så du har hele tiden overblik over din økonomi.

Mastercard Kredit kort, giver dig op til 42 dages rentefri kredit.

På både Debit kort og Kredit kort er der tilknyttet en række nyttige rejseforsikringer for hele familien (afhængig af hvilken korttype du vælger). Forsikringerne dækker også for medrejsende ægtefælle/samlever og børn under 21 år.

Endvidere er der lavet aftaler med en række restauranter, forretninger og webshops, hvor du får rabat når du betaler med dit MasterCard. Rabatten fratrækkes automatisk og kan efterfølgende ses i din Netbank.

Skal du til udlandet, er Mastercard et godt supplemet til Visa/Dankort og rejsevaluta.

GB Mastercard Guld
Med et GB Mastercard Guld kan du bruge op til 50.000 kr. pr. løbende måned. På kortet er der en lang række forsikringer, som dækker på både private rejser og erhvervsrejser. Forsikringerne dækker ud over kortindehaver også medrejsende ægtefælle/samlever samt børn under 21 år.

Med et GB MasterCard Guld får du også en forlænget produktforsikring ved køb af hårde hvidevarer og udvalgt forbrugerelektronik (f.eks. Hi-Fi, tv, kameraer), se de gældende regler under forsikringsbetingelser. 

Forsikringsbevis på engelsk for Mastercard Guld og Platinum
Skal du rejse til et land med visumpligt fx Rusland anbefaler vi at du får lavet et forsikringsbevis på engelsk. Kontakt din rådgiver i god tid før du skal rejse.

Notifikation ved køb i udlandet
Ny lovgivning betyder, at du som kunde skal oplyses om bankens kurstillæg. Det skal ske når du betaler i anden valuta end danske kroner.

Når du har foretaget et køb i anden valuta end danske kroner, både fysisk og ved nethandel, vil du modtage en notifikation med vekselkursen og kurstillæg. De næste 30 dage modtager du ikke yderligere notifikationer ved køb i samme valuta. Hvis du foretager et køb efter de 30 dage, vil du modtage en ny notifikation der igen holder 30 dage.

Oplysningerne modtager du som en notifikation på din mobiltelefon. Er det ikke muligt at sende en notifikation til din mobil modtager du notifikationen i din Mobilbank eller Netbank. Hvis du ikke har Mobilbank eller Netbank sendes notifikationen pr. SMS.
Ønsker du at afmelde notifikationen, kan du gøre det i Mobilbank eller Netbank. Det sker via menupunktet Kort.

Tilkøb
» Muligheder for tilkøb af forsikringer på Mastercard

Fordelsprogram
» Kort til rabatter og fordele

For alle korttyper:
» Omregningskurser - Ved brug af kort i udlandet, se omregningskurser her
Bankens kurstillæg er for alle Mastercard korttyper 1,67 %

Når skaden er sket
» Hvis skaden er sket, skal du kontakte forsikringsselskabet og udfylde en skadesanmeldelse
SOS international : +45 7010 5050

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;