Investering

Investering med omtanke

Handler du selv aktier og obligationer – eller foretrækker du investeringsforeningsbeviser? Er du til hurtige gevinster (måske) på aktiemarkedet, eller er du mere til livrem og seler?

Uanset hvad, så er vores investeringsrådgivere uddannede til at rådgive dig bedst muligt. Når du første gang ønsker at investere, vil det typisk ske ved et personligt møde. På mødet afdækker vi dine forventninger til afkast og tidshorisont, samt hvor risikovillig du er. På baggrund af samtalen udarbejder vi et forslag til, hvordan du kan sammensætte dine investeringer.

Efterfølgende vil du kunne handle enten i samarbejde med en af vores investeringsrådgivere, eller du kan vælge at handle via Netbank.

Om at handle værdipapirer via vores Netbank  

Det er muligt at handle både aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser. Alt efter hvilke papirer du helt aktuelt ønsker at handle, er der mulighed for at afgive en ordre. Hvis du afgiver en ordre vil den blive forsøgt handlet hurtigt muligt. Ved ordrehandel vil vi dog altid være afhængige af, at der er købere/sælgere til det pågældende papir i markedet.

Når du afgiver en ordre har du tillige mulighed for at angive en minimumkurs for, hvad du vil sælge eller købe til. Dette betegnes som en limiteret handel, og denne vil kun blive gennemført, hvis din anførte kurs kan opfyldes. En limiteret ordre er tidsbegrænset, og hvis ikke den anførte kurs opnås inden den fastsatte dato bortfalder din ordre.

Ved salg eller køb af danske værdipapirer, går der altid 2 bankdage før handlen er endeligt gennemført. Efter handlen modtager du altid en fondsafregning, og det er vigtigt at du kontrollerer om denne svarer overens med de handelsbetingelser du har indtastet.

At der går 2 dage inden handlen er gennemført betyder, at først 2 bankdage efter du har afgivet din ordre, vil beløbet blive indsat/hævet på din konto.

Beskatning ved investering 

Hovedreglen i den grønlandske indkomstskattelov er, at fortjenester eller tab, der hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele er indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre der er tale om fortjeneste eller tab ved salg af ejendele, der er erhvervet i den skattepligtiges næringsvej eller spekulationsøjemed.

Som hovedregel betyder dette, at privatpersoner ikke skal betale skat af kursgevinster ved salg af værdipapirer, såfremt kursgevinsten er opnået som del af denne løbende formuepleje. Kurstab vil omvendt ikke kunne fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Alle renteindtægter og udbytte i forbindelse med investering i værdipapirer, er skattepligtige.

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;