Udfordringer med kreditkort i Sydeuropa
10. juulip 2015

Afviste kort i Italien og Spanien

I Italien og Spanien risikerer du i øjeblikket, at dit VISA/Dankort bliver afvist i de lokale pengeautomater. Afvisningen skyldes, at pengeautomaternes software ikke er blevet opdateret. Derfor tolker Nets’ systemer transaktionerne som et forsøg på svindel, selvom kortet er legalt.

Den hurtigste løsning er at prøve at hæve fra et andet pengeinstituts automater, da Nets først forventer sin softwareløsning klar den 17. august. GrønlandsBANKEN anbefaler, at du udover VISA/Dankort tager dit Mastercard eller valuta med på ferie til Sydeuropa.

6-cifret PIN-kode i Portugal

I Portugal kræver nogle pengeautomater en 6-cifret PIN-kode for at udbetale kontanter til dig. Nets oplyser, at du kan løse problemet ved at taste ”00” enten foran eller bagefter din sædvanlige 4-cifrede PIN-kode.

Økonomisk usikkerhed i Grækenland

Desuden lyder en generel anbefaling i øjeblikket, at du tager rigeligt Euro med, hvis sommerferien går til Grækenland. På grund af landets ustabile økonomiske situation, er det nemlig usikkert, om du kan bruge dit kreditkort i fx butikker og på hoteller.

GrønlandsBANKEN anbefaler samtidig, at du bruger dit MasterCard Guld og Platinum, hvis du skal betale forud for fx overnatninger eller ture over nettet til en græsk rejsearrangør. Med MasterCard Guld og Platinum følger der nemlig en lang række rejseforsikringer, som både dækker private ferier og erhvervsture.


Tilbage

» Advarsel til alle Netbank-brugere: Nye svindel-beskeder om NemID

» Se flere nyheder fra GrønlandsBANKEN

70 1234

Nassaarisigut


Illoqarfiup sulisulluunniit aqqanik ujaasigit.

Ammasarfiit

Ataas. - Sis.
kl. 9.30 - 15.30
Tallimanngorneq
kl. 9:30 - 15.00

;