Stop Kræften fik 12 hjælpende hænder og 30.820 kroner fra GrønlandsBANKEN
09. marsip 2015

Lørdag den 7. marts rullede landsindsamlingen til fordel for Stop Kræften over skærmen. Det skete med assistance fra blandt andet GrønlandsBANKENs hjælpende hænder. I alt 6 af bankens medarbejdere fra Nuuk og Sisimiut havde nemlig meldt sig som indtastere ved showet.

- I GrønlandsBANKEN er vi overbeviste om, at én af vejene til en bæredygtig udvikling af det grønlandske samfund går gennem socialt og frivilligt arbejde. Derfor har vi afsat over 2.000 medarbejdertimer til at gøre en positiv forskel for grønlandske foreninger og projekter, fortæller Carsten Th. Pedersen, der er administrationsdirektør og CSR-ansvarlig i GrønlandsBANKEN.

Under indsamlingsshowet kunne GrønlandsBANKEN og medarbejdere derudover overrække en check på 30.820 kroner til Stop Kræften. Beløbet på donationen var fastsat på baggrund af antallet af tilmeldinger fra skoleklasser og individuelle spillere i årets AktieTips-konkurrence.

For at rejse penge til Stop Kræften har bankens medarbejdere derudover solgt boller og kager, ligesom der er blevet solgt lodsedler til et præmielotteri, hvor gevinsterne var doneret af lokale erhvervsdrivende i Nuuk. 

Alle pengene fra bankens donation går ubeskåret til Stop Kræftens arbejde med at rådgive og støtte kræftramte og deres pårørende.

Har du også en god sag, og kan du smitte os med din entusiasme? Så har GrønlandsBANKEN måske 
mulighed for at hjælpe dig. Skriv til os på csr@banken.gl.


Tilbage

Læs mere

» Socialt og frivilligt engagement
» Samfundsansvar (CSR)

70 1234

Nassaarisigut


Illoqarfiup sulisulluunniit aqqanik ujaasigit.

Ammasarfiit

Ataas. - Sis.
kl. 9.30 - 15.30
Tallimanngorneq
kl. 9:30 - 15.00

;