Ny filialleder til Sisimiut afdeling
26. januar 2021

Sisimiut er et af GrønlandsBANKENs vigtigste forretningsområder, derfor er banken glad for at meddele, at Najannguaq D. Lennert vender hjem til Sisimiut og tiltræder posten som ny filialleder pr. 1. april 2021.

Najannguaq D. Lennert startede i banken tilbage i 2004 som ferieafløser i Sisimiut, imens hun tog en designuddannelse. Sidenhen er det blevet til flere ansættelser i Nuuk. Najannguaq færdiggjorde uddannelsen som finansassistent i 2016 og har herefter haft en stilling som rådgiver i Nuuk afdeling.

- Jeg glæder mig og jeg ser frem til et godt samarbejde med både privat- og erhvervskunderne i Sisimiut, siger Najannguaq D. Lennert.

Privat har Najannguaq haft en selvstændig designkarriere og er der et fjeld, kan man være sikker på at hun har været på toppen. Najannguaq var også med i det første rene grønlandske kvindehold, der gik over indlandsisen i 2006.

Najannguaq vender hjem til Sisimiut sammen med sin samlever, Janus og deres to drenge, Innaaq på 5 år og Anguvik på 3 år.

 


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;