Legitimation
17. december 2020

Derfor spørger vi om legitimation

Det er i dag helt normalt, at vi beder om at se ID, når du skal oprette en konto, veksle penge eller betale en regning kontant. Det kan også være, at vi spørger nærmere om formålet med dine bankforretninger.

Det kan virke irriterende og mistænkeliggørende for dig som kunde. Men der er faktisk en mening med det. BANKEN spiller nemlig en vigtig rolle i kampen med hvidvask og terrorfinansiering.

Hvorfor stiller BANKEN så mange spørgsmål?

Hvidvaskloven kræver, at BANKEN skal have et godt kendskab til alle vores kunder. Det skal være med til at forebygge misbrug af det finansielle system. Samtidig skal det gøre BANKEN i stand til at reagere, hvis en kunde foretager sig noget usædvanligt. BANKEN er nemlig forpligtet til at underrette myndighederne, hvis der er mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Hvad skal BANKEN vide?

Reglerne siger, at BANKEN skal kende alle sine kunder – det gælder, uanset hvem man er, og hvad man bruger BANKEN til. BANKEN skal i den forbindelse kontrollere din identitet og vi vil derfor typisk bede om at se ID. BANKEN skal også kende formålet med dine bankforretninger, og i hvilket omfang du forventer at gøre brug af BANKENs ydelser. Hvis BANKEN bliver i tvivl om, hvorvidt oplysningerne er tilstrækkelige eller opdaterede, har vi pligt til at spørge igen.

Hvilken slags ID skal jeg vise?

Reglerne siger ikke direkte, hvilken slags ID man skal vise. BANKEN beder imidlertid om at se din bopælsattest, dit pas eller kørekort, der vurderes som sikre former for legitimation. BANKEN skal kunne dokumentere, at vi har kontrolleret din identitet og skal derfor opbevare en kopi af de legitimationsdokumenter, som du har vist.

Passer BANKEN på mine oplysninger?

BANKEN passer selvfølgelig godt på dine oplysninger. Det er helt afgørende for BANKEN, at du som kunde kan have tillid til, at dine oplysninger behandles fortroligt. Hertil kommer, at lovgivningen stiller meget høje krav til, at BANKEN passer godt på kundernes persondata.

 


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;