Iværksætterpriser til innovative turistaktører
25. november 2020

GrønlandsBANKENs Erhvervsfond har i dag, 25. november, overrakt fondens iværksætterpris til Anders Lykke Laursen fra Nuuk Water Taxi og Jesper Øraker fra Greenland Escape.

Erhvervsfonden har i en årrække uddelt sin iværksætterpris til personer eller virksomheder, som i løbet af sit virke har vist særlig handlekraft, engagement og bemærkelsesværdigt initiativ. Der har gennem tiden været modtagere af prisen fra forskellige dele af landet og fra forskellige erhverv.

Erhvervsfondens bestyrelse har i år valgt at tildele Iværksætterprisen 2020 til to modtagere, Anders Lykke Laursen fra Nuuk Water Taxi og Jesper Øraker fra Greenland Escape.

Med tildelingen af prisen følger en pengegave på kr. 25.000 med halvdelen til hver modtager.

Formanden for GrønlandsBANKENs Erhvervsfond, Kristian Lennert begrunder kåringen:

”Iværksætterprisen 2020 går til Anders Lykke Laursen og Jesper Øraker, på baggrund af deres nytænkning og innovation indenfor turismen.

Anders Lykke Laursen tildeles Erhvervsfondens Iværksætterpris 2020, fordi han som iværksætter har formået at skabe en bred vifte af oplevelser med Greenland Water Taxi. Her i Nuuk er det med Nuuk Water Taxi’s gule, iøjnefaldende flåde af water-taxi’er, der sejler året rundt og giver turisterne mulighed for at udforske Nuuks fjorde. Nuuk Water Taxi’s kendskab til området bringer turisterne tæt på naturen. Den tætte kontakt mellem kaptajn og turist skaber rum til at fortælle anekdoter og historier om Nuuk og Grønland med nye dimensioner for turisterne. Anders Lykke Laursen har vist, at nytænkning af transport og turismeoplevelser kan skabe en virksomhed og udvikling af nye oplevelser.

Jesper Øraker tildeles Erhvervsfondens Iværksætterpris 2020, fordi han som iværksætter har formået med et nyt produkt at kræse om turisterne og har skabt skræddersyede løsninger til turisterne med Greenland Escape. Greenland Escape fungerer, som et kontaktpunkt for turister lige fra krydstogtskibe til VIP-kunder, der ønsker en unik service-oplevelse.

Jesper og Anders har formået at skabe nye tilbud til turisterne og øge samarbejdet mellem forskellige turistaktører til fælles udbytte, hvor de forskellige tilbud og kompetencer udnyttes til en helhedsoplevelse for turisten. Det synes vi i GrønlandsBANKENs Erhvervsfond er en bedrift, der udvikler lokalturismen, giver inspiration til andre og fortjener anerkendelse.”


Tilbage
70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;