Landindsamling fik assistance fra GrønlandsBANKENs hjælpende hænder
14. oktober 2014

Fredag den 10. oktober rullede landsindsamlingen til fordel for Foreningen Grønlandske Børn over skærmen. Det skete med assistance fra blandt andet GrønlandsBANKEN. I alt 8 medarbejdere fra banken havde nemlig meldt sig som indtastere ved showet. Det var en tjans, der ikke bare krævede hjælpende hænder, men også rappe fingre.

- I GrønlandsBANKEN tror vi på, at vi kan være med til at gøre en positiv forskel gennem socialt og frivilligt arbejde. Derfor har vi afsat over 2.000 timer til at støtte grønlandske foreninger og projekter. Alle bankens medarbejdere har også mulighed for at udføre socialt frivilligt arbejde i arbejdstiden, fortæller Carsten Th. Pedersen, der er administrationsdirektør og CSR-ansvarlig i GrønlandsBANKEN.

GrønlandsBANKEN og medarbejdere gav derudover 16.300 kroner til showet, hvor det i alt lykkedes at samle 1.000.622 kroner ind. De mange donationer går til sårbare børn og unge via Sapiiks uddannelsesprojekter og projekt ”Takusinnaaviuk?”, der sætter fokus på omsorg og omsorgssvigt.

Har du også en god sag, og kan du smitte os med din entusiasme? Så har GrønlandsBANKEN mulighed for at hjælpe dig. Skriv til os på csr@banken.gl.


Tilbage

Læs mere

» Socialt og frivilligt engagement

» Samfundsansvar (CSR)

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;