GrønlandsBANKEN advarer: Stjålet udenlandsk valuta i omløb
17. oktober 2014

Stjålet udenlandsk valuta er i omløb i Grønland. Det kan GrønlandsBANKEN konstatere, efter at have opdaget flere tilfælde af både Dollar- og Eurosedler mærket med farve fra farvepatroner.

Mere præcist er der tale om karakteristiske røde, grønne, blå og grå mærker, der indikerer, at der er tale om pengesedler, der er blevet røvet fra en pengetransport.

”Det lader til, at den stjålne valuta er spredt i Grønland, og at der er tale om både Dollar- og Eurosedler. Vi beder derfor alle om at være ekstra opmærksomme, når det drejer sig om denne type sedler”, siger John Jakobsen, der er vicedirektør i GrønlandsBANKEN.

GrønlandsBANKEN tager ikke imod den stjålne valuta. Alle tilfælde af pengesedler mærket med farve fra farvepatroner skal meldes direkte til politiet.


Tilbage

Læs flere nyheder fra GrønlandsBANKEN

» Nyheder

» Appa News nr. 2/2014

70 1234

Find os


Søg efter bynavn eller medarbejder.

Åbningstider

Mandag - torsdag
kl. 9.30 - 15.30
Fredag
kl. 9:30 - 15.00

;